Headset software
Dine headset og konferencetelefoner har mange funktioner og fordele, som du får adgang til, når du installerer den rigtige software. Du kan bl.a. holde dig ajour med, hvornår der er opdateringer til din headsetdriver, have oversigt over dine tilsluttede enheder og se batteristatus.
Du har desuden adgang til at personliggøre dine indstillinger og justere bl.a. støjbeskyttelse, sprog, ringetoner, sensorer og meget mere.
Find software til dit headset herunder.
Jabra Software
Jabra leverer en række af software til computer og mobiltelefon, der giver dig en bred vifte af fordele, når du skal få det meste ud af dit headset eller din speakerphone.

Jabra Direct til PC
Jabra Direct er et gratis software, der gør dig i stand til at styre dine opkald på de fleste softphones og personliggøre dit headset eller konferencetelefon eller holde dem opdateret.
Du kan desuden overføre telefonopkald mellem din desktop og mobil, så du kan tage samtalen med overalt. Denne funktion virker med visse Evolve headset.
Softwaren giver dig samtidig et overblik over dine Jabra kommunikationsenheder, og om de er ordentlig tilsluttet din computer eller smartphone.

Jabra Suite til Mac
Jabra Suite til Mac giver dig muligheden for at kontrollere opkald og lyd på de nyeste softphones med din tilsluttede Jabra samtaleenhed.
Du kan bl.a. besvare telefonopkald eller afslutte dem, tænde og slukke for din mikrofon, sætte samtaler på hold og genoptage dem, og meget mere.
Du får desuden adgang til de seneste versioner af din firmware, så du altid hurtigt og nemt kan holde dit headset eller din speakerphone opdateret.
Plantronics Software
Hvis du vil have det meste ud af dit Plantronics headset eller din speakerphone, er det en god ide at hente det nyeste software til. Du kan finde apps til både mobil og PC, som giver dig en bred vifte af fordele.

Plantronics Hub til PC / Mac
Plantronics Hub giver dig fuld kontrol over dit headset til PC eller Mac.
Det er nemt for dig at finde alle dine tilsluttede enheder, kontrollere deres status og holde dem opdateret med de nyeste headset drivere.
Du kan desuden nemt indstille dit headset eller din konferencetelefon til at passe til dine personlige præferencer, f.eks. ændre sprog, ringetone, trådløs konfiguration, sensorer og meget mere.

Plantronics Hub til mobil
Plantronics Hub til iPhone eller Android giver dig fuld kontrol over dit smartphone headset. Brug din Plantronics app til at finde din enhed, når den er blevet væk, se batteriniveauet eller forbindelsesstatus. De indbyggede manualer giver dig hurtig viden om alle funktioner.
Derudover er det simpelt at personliggøre dit headset med et par tryk med fingeren. Indstil sensor, sikr dig imod skadelig støj, slå HD Voice til og meget mere.
Du kan desuden trådløst opdatere dit Plantronics Bluetooth headset, så det altid har den nyeste firmware og seneste features.