Voyager Legend vs. Voyager 5200

Plantronics Voyager Legend vs. Voyager 5200

Det mest sælgende Bluetooth headset til dato, Plantronics Voyager Legend, har fået en udfordrer fra et headset, der lover bedre lyd, bedre støjreduktion og bedre rækkevidde.

Den nye rival på markedet kommer fra Plantronics selv – den hedder Voyager 5200, og vi tager løfterne alvorligt. Derfor giver vi Voyager Legend muligheden for at tage kampen op i en klassisk 7-rundes kamp i bokseringen.


Voyager Legend vs. Voyager 5200 lyd

Det vigtigste ved et godt Bluetooth headset er samtalelyden. Kan personen i den anden ende høre dig? Og kan du høre den anden vej?

Voyager Legend er kendt for at være det bedste headset nogensinde til opkald. Det kan prale med hele tre mikrofoner, der optager og frafiltrerer al lyd udefra, så du blokerer for både toglarm og vindstøj. Det virker! Læg så de mekaniske vindskærme i rustfrit stål, støjabsorberende indvendigt materiale og elektroniske filtre oveni, og du har en ret god beskyttelse mod alt, der larmer (udover dig selv, naturligvis).

Men Voyager 5200 er klar til at slå Legend på dens egen hjemmebane. Ingeniørerne har være i stand til at opgradere headsettet med en ekstra støjblokerende mikrofon, og de har sat ekstra beskyttende vindbokse rundt om. Den bagvedliggende støjreducerende software har derudover fået sig en overhaling, som blokerer endnu mere vindstøj.

Resultatet? Videoen her siger det hele:


Voyager Legend vs. Voyager 5200 komfort

God lyd kan være lige meget, hvis du ikke kan have headsettet på. Særligt hvis du skal kunne snakke længe.

Legend er med sin vægt på 18 gram og tre ørepropper, du kan vælge imellem, rart at have på. Designet med at sidde rundt om øret skaber en fin stabilitet, og de fleksible materialer er afstivede nok til at side fast, men bløde nok til at sidde rigtigt. Vi vil være frække nok til at påstå, at du – hvis du er distræt nok – kan komme til at glemme, at du har det på.

5200 er lidt større og lidt tungere med en vægt på 20 gram. Den ekstra mikrofon og de flere indbyggede komponenter har en pris. Derfor er det ikke helt så let og handy på øret.

Voyager Legend vinder denne omgang.


Voyager Legend vs. Voyager 5200 stil

Hvis du er en af de typer, der synes, at et Blutooth headset ser tosset ud, så er du nok gået forkert. Hvis du synes, de ser fede ud, er Voyager 5200 med sine lidt mere robuste former en smule mere maskulin i sit design.

Begge headset er designet med den praktiske funktionalitet og holdbarhed for øje, og i den sammenhæng bærer de begge præg af at være tydelig kvalitet.

Hvem vinder? Vi kalder runden en klar uafgjort!


Voyager Legend vs. Voyager 5200 kontrol

Vi ønsker alle kontrol. Begge headset giver dig fuld styr på mobilen uden at skulle have den op af lommen. Det kan vi godt lide!

Legend gør det utroligt nemt for dig at lade din mobil blive, hvor den er, når du skal besvare opkaldet. Har du headsettet på? Tag telefonen ved at sige ”answer”. Har du ikke headsettet på? Tag det på – og så svarer det telefonen for dig. Det kobler enormt hurtigt op, hvis det er slukket, så du nemt når at tage telefonen, inden der bliver smækket på!

Hvis du savner at bruge dine hænder lidt, har du alle de mest relevante knapper lige ved hånden – eller øret. Du kan både tænde og slukke for headsettet, skrue op og ned for lyden og slukke for mikrofonen med et enkelt tryk. Den ekstra stemmekontrol kan du også bruge til at styre Siri og Google Now, hvis du er til den slags…

Voyager 5200 kan alt det samme, men eftersom nogle brugere var kede af, at volumenkontrollen og strømknappen sad for tæt på hinanden, har de rykket rundt på kontrollen. Vi er flinke og kalder det en lille opgradering.

En klassisk uafgjort!


 Voyager Legend vs. Voyager 5200 forbindelse

God lyd, dejlig komfort og lækkert design er temmelig ligegyldigt, hvis du bliver ved med at blive kastet af mobilen midt under samtalen.

Legend har en lidt ældre klasse 3 Bluetooth, der dog er mere end rigeligt til lydoverførsel og stabilitet. Rækkevidden er på max 10 meter. Så du skal helst have mobilen i lommen, men du bliver ikke smidt af uprovokeret. Der er Bluetooth-chippen i headsettet af en god nok kvalitet!

Det vil nok ikke overraske dig, når vi siger, at 5200 har nyere teknologi, men hvad betyder det for dig? Bluetooth enheden er opgraderet til version 4, klasse 1, der har op til 30 meters rækkevidde.

Da mobiler ikke understøtter mere end op til 10 meters rækkevidde, skal du koble dit headset på et specielt apparat for at udnytte dette. Det store spring er dog indførslen af NFC-teknologi, der gør dig i stand til at koble headsettet til mobilen bare ved en enkelt berøring.

Voyager 5200 vinder en smal sejr.


 Voyager Legend vs. Voyager 5200 batteri

Efter fem hårde runder, kan det være, at et af vores headset er ved at gå død. Lad os se, hvor længe de holder!

Legend har med en taletid på 7 timer og en standbytid på 11 dage rigeligt med batterilevetid til at kunne klare dine samtaler i løbet af dagen. Bare husk at lade det op, for det løber jo tør før eller siden. Hvis du ønsker det, kan du få et opladeetui med, som giver dig to fulde opladninger. Så løber du i hvert fald ikke tør foreløbig.

Voyager 5200 holder også til 7 timers effektiv taletid. Men Plantronics tør kun love, at det holder til 9 dages standby. Du kan også få et opladeetui hertil, som har to fulde opladninger.

Vinderen? Hvis du glemmer at oplade, holder Legend lidt længere. Den vinder med et mikroskopisk forspring!


 Voyager Legend vs. Voyager 5200 tilbehør

Sidste og afgørende! Det hele bliver afgjort her. Hvilke modeller kan du få, og hvilket tilbehør indeholder de?

Voyager Legend kommer i 4 udgaver: Det rene headset uden tilbehør, en udgave med opladeetui, Voyager Legend UC med en Bluetooth dongle til computer og den sidste er Legend CS, der kan forbindes til din fastnettelefon. Så er du dækket ind!

Læs mere om Voyager Legend her

Læs mere om Voyager Legend UC her

Læs mere om Voyager Legend CS her

Voyager 5200 går mere målrettet efter dig, der er på farten. Du har det normale Voyager 5200 headset uden tilbehør, så kan du opgradere til 5220 med biloplader. 5240 har et opladeetui med to ekstra opladninger, og 5260 har en Bluetooth dongle til at koble dit headset til din computer med. Voyager 5200 UC har hele pakken med både dongle og opladeetui, så du er klar til hele din arbejdsdag.

Vi har skrevet mere om hele Voyager 5200 serien her

Læs mere om Voyager 5200 headsettet her

Læs mere om Voyager 5200 UC her

Vinder? Vi mener helt klart, at Voyager 5200 serien har et mere målrettet udvalg af headset til dig på farten. Sikker sejr i vores bog.


Den endelige afgørelse

En hård kamp – både for headset og skribent, men vi er klar med resultatet:

Voyager 5200 vinder en opslidende, men fortjent sejr på 5-4 og vipper Voyager Legend af pinden. Den vinder mest af alt på lyden og tilbehøret, mens Legend må siges at være en smule overlegen på komforten.

Vi hylder den nye mester og ser frem til endnu flere store Bluetooth headset i fremtiden.

Plantronics Voyager 5200 bedste headset


Vil du vide mere om Plantronics? Vi giver dig et lille overblik her

Du kan også finde flere headset til mobilen her