Trådløst headset: Er Bluetooth altid det rigtige?
Trådløst headset: Bluetooth vs. DECT
Hvis du kraftigt overvejer at skippe ledningen og give dig i kast med et trådløst headset til iPhone eller PC, tænker du nok først og fremmest på Bluetooth.
Men der er flere teknologier om buddet. Hvis du graver lidt videre i nørderiet, finder du hurtigt folk, der taler om, at DECT er meget bedre. Og det er et problem. For nu skal man tage stilling!
For hvad er bedst? Bluetooth eller det ukendte DECT?
Tag en dyb indånding og lad os hjælpe. For hvis du giver os et par minutter af din tid, skal vi nok få redt trådene ud. Så slipper du i sidste ende for at købe et forkert headset og kaste penge i grams. Så lad os fortælle dig det, du bør vide om Bluetooth og DECT, så du hurtigt kan se, hvornår nørderne kan have ret, og du måske ikke burde Bluetooth headset, og hvornår de tager fuldkommen fejl.
Hvad er Bluetooth og DECT?
Lad os starte med at få den grundlæggende historie i trådløs teknologi på plads, så vi alle er med på, hvad Bluetooth og DECT bliver brugt til, før vi kommer ind på det mere saftige - hvordan det virker, og hvad du skal være på vagt omkring.
Hvad er Bluetooth?
Mange af os er ret bekendte med Bluetooth. Nogle af os fordi vi i vores stædige danske nationalfølelse soler os i, at vores helt egen Harald Blåtand har lagt navn til.
Svenske teknologientusiaster vil dog med rette pointere, at det var dem, der fandt på det. Det var den blågule telefonproducent Ericsson, der helt tilbage i 1989 opfandt teknologien til at sende data mellem elektroniske enheder uden at skulle bruge ledning.
Lad os lige huske, at mobiltelefoner dengang sådan her ud, så det krævede lidt af en visionær person at opfinde en sådan trådløs teknologi:
Det var imponerende dengang. Det er det ikke så meget længere...
Udviklingen har med tiden gjort Bluetooth til en af vores bedste allierede. Når vi vil smide ledningerne til vores smartphones, høretelefoner, computere, keyboards, printere, fjernbetjeninger, osv., er det næsten altid via Bluetooth. Både hastighed, brugervenlighed og rækkevidde er øget markant gennem årene, så brugen er også blevet bedre og nemmere.
Vi er efterhånden nået til den femte generation, i IT-sprog kaldet Bluetooth 5.0, og de nye mobiltelefoner, såsom iPhone 8, iPhone X og Samsung Galaxy S8, har allerede taget den til sig. Hvis den nye generation holder som lovet, giver den en rækkevidde på op til 250 meter (forudsat det er klasse 1 Bluetooth, men mere om det senere)!
Vi forventer ikke, rækkevidden bliver helt så lang i virkeligheden, men mindre kan også gøre det.
Hvad er DECT?
Digital Enhanced Cordless Telecommunications, eller bare kort kaldet DECT, er en trådløs teknologi, som er specifikt opfundet til telefoni. Du har muligvis brugt den mange gange før uden at være klar over det, for den er stort set standarden inden for alle trådløse telefoner og noget så specielt som babyalarmer.
Teknologien er et par år ældre end Bluetooth, nærmere bestemt fra 1987, og den blev udviklet som en fælles standard inden for telekommunikation i hele Vesteuropa. Kommunikationsfronten kunne måske godt bruge et løft, som den her reklame fra 1987 ganske elegant viser:
Vi er kommet langt siden da. Den sidste mobil ligger til, hvad der svarer til 35.000 kroner i dag. Og så har den ikke engang snake!
Hele den trådløse magi sker oftest gennem en base, du stiller på bordet. Et DECT headset eller telefon kan nemlig kun kobles til en enkelt enhed ad gangen. Det har man løst ved at konstruere en base, som til gengæld kan kobles til flere andre enheder, f.eks. en mobil og en PC. Ved at ens headset taler gennem den, kan du altså være sluttet til alle dine telefoner samtidig.
Visse baser kan endda kobles til flere headset, så man kan bruge den til konferenceopkald eller telefontræning.
Nu hvor vi er igennem den formelle introduktion, lad os dykke ned i detaljerne og finde ud af, hvad det hele betyder for dig!
Hvor godt er Bluetooth og DECT?
Vi vurderer de trådløse teknologier Bluetooth og DECT hver for sig inden for fire områder, som hver især er lige vigtige, både hvad angår brug og sikkerhed.
Først kigger vi på rækkevidden af headsettet - hvor langt kan du gå væk fra din telefon, inden du begynder at falde ud?
Dernæst ser vi på interferens - det fænomen der opstår, når trådløse signaler begynder at påvirke hinanden negativt og gå ud over dine samtaler.
Så sætter vi fokus på sikkerheden - er der nogen, som kan lytte med på dine samtaler, uden du har givet dem lov?
Og som dessert får du forbindelse - hvor fleksible er de trådløse teknologier, hvad kan du koble dem sammen med, og kan du bruge dem, hvor du vil?
TL;DR: DECT har bedre rækkevidde og er mere stabilt end Bluetooth. Til gengæld er Bluetooth noget mere fleksibelt og er en kende bedre på krypteringen af dine samtaler. Tak for forklaringen, så er det bare at springe til konklusionen!
Eftersom en af de primære årsager til at smide ledningen er at udvide horisonten og bevægelsesområdet med adskillige meter, må det være oplagt at se på, hvor lang en rækkevidde de trådløse teknologier kan tilbyde.
Bluetooth - rækkevidde
Bluetooth kan opdeles i tre klasser, som hver har sin egen rækkevidde.
Klasse 1: Op til 100 meter. Ofte bærbare og stationære computere.
Klasse 2: Op til 10 meter. Ofte smartphones eller tablets.
Klasse 3: Op til 1 meter. Ofte tastaturer, mus og andre trådløse tilbehør til computere, mobiler eller tablets.
De fleste af de nyeste Bluetooth headset har indbygget klasse 1, men du skal altså stadig ikke regne med, at du kan efterlade mobilen på bordet, når du farer rundt.
Mobiler er for det meste klasse 2 Bluetooth, så de leverer ikke den lange rækkevidde, kun op til 10 meter. Og du vil oftest kun være på den sikre side, hvis du har mobilen i lommen.
For Bluetooth er ret sårbar over for verden rundt omkring, og rækkevidden bliver ofte begrænset stærkt af barrierer rundt omkring. Nogle er fysiske, såsom tykke mure eller mange mennesker i et lokale, og nogle er usynlige, såsom andre trådløse signaler, hvilket vi kommer ind på senere, for det har en stor påvirkning.
Med hensyn til rækkevidden vil vi næsten vove at påstå, at klasse 1 Bluetooth ikke giver meget mere end max 20 meter indendørs for de fleste, mens klasse 2 sjældent giver mere end 5. Så vær opmærksom på det!
DECT - rækkevidde
DECT har på den anden side en fantastisk rækkevidde og stabilitet, når du skal ud til kontorkøkkenet og få dig et kaffefix eller hente dokumenter i kopimaskinen, mens du taler i telefon.
Generelt siger producenterne, at DECT headset har en maksimal rækkevidde på op til 150 meter. Virkeligheden er ikke altid helt så rosenrød, men næsten. Generelt set klarer DECT sig markant bedre end Bluetooth, når du skal bevæge dig langt. I de fleste situationer kan du roligt gå 100 meter væk uden at mærke nogen større problemer.
Det giver alt andet lige en noget større rækkevidde end Bluetooth.
Hvorfor er det så, at rækkevidden er så meget mindre i den virkelige verden? Svaret ligger i høj grad i interferens fra andre trådløse teknologier. Og det påvirker dit trådløse headset enormt!
Vi kan ikke undgå at være en smule tekniske her, for det er fysik, og fysik er svært. Men lad os prøve at forklare:
Interferens er det fænomen, der opstår, når trådløse signaler går ind og forstyrrer hinanden. Trådløse signaler opererer på bestemte frekvenser, som rettere sagt er bølgelængder.
Vi har kun en bestemt række frekvenser at lege med, når vi på magisk vis skal kommunikere gennem luften. Det gælder alt fra radio, mobilsignaler, satellitter, WiFi, og også Bluetooth og DECT. Det skyldes, at man har besluttet at give visse frekvensspektre fri til kommercielt brug og holde andre reserveret til andre formål.
Ofte går de kommercielle signaler ind og bruger de samme frekvenser, også kaldet kanaler. Der er nemlig et begrænset råderum. Og det skaber en del forvirring blandt vores små bølgede venner.
Man kan kategorisere frekvenser i bånd, som er en samling af bestemte kanaler. Hver kanal er en bestemt frekvens. Hvis et bånd rent hypotetisk går mellem 2500 MHz og 2600 MHz, kan man vælge at give det én kanal for hver hele MHz, eller Megahertz. Så bliver hver kanal sat på 2500 MHz, 2501 MHz, 2502 MHz, … 2599 MHz, 2600 MHz. Der vil være 101 kanaler i alt.
Oftest kræver man dog større intervaller mellem kanaler, da alt for tætliggende frekvenser også kan forstyrre hinanden.
Bluetooth og DECT bruger to forskellige metoder til at undgå interferens på, og de metoder er ikke lige effektive.
Bluetooth - interferens
Bluetooth blev som tidligere nævnt oprindelig udviklet til at sende data, og ikke kun lyd, over kort afstand. Teknologien bruger 2.4 GHz båndet til netop det formål. Hvis 2.4 GHz måske lyder en smule bekendt, er det fordi at også mange WiFi-routere, trådløse telefoner, amatørradioer, garagedørsåbnere, osv. bruger lige netop dette bånd.
Og hvad sker der, når mange ting bruger samme bånd? Interferens.
2.4 GHz-båndet har 13 kanaler, som ofte bliver anvendt af ganske mange WiFi-routere. Bare prøv at tjekke WiFi på din telefon, og med mindre du er langt ude på Lars Tyndskids marker, vil du ofte se mange forskellige netværk. Forestil dig at have en stille samtale ved midterste bord på en tætpakket restaurant, hvor alle har fået et glas rødvin for meget og derfor råber. Højt. Meget højt. I megafon!
Det er, hvad Bluetooth oplever, når det prøver at kommunikere.
Ingeniører har dog fundet en løsning kaldet Frequency Hopping. Eller rettere sagt: En østrigsk Hollywood-skuespillerinde, der var tidligere gift med en våbenhandler, gjorde det tilbage under Anden Verdenskrig for at forvirre de nazister, hendes eksmand lavede våben for. Se selv her. Det er næsten for godt til at være sandt:
Opfindelsen af Frequency Hopping er mere spændende, end det lyder. Den involverer ægteskabsproblemer, Hollywoodstjerner og vaskeægte nazister.
Bluetooth har heldigvis 79 kanaler i stedet for 13, da det kræver et mindre spring i frekvens imellem hver kanal. Frekvensen selv skifter utrolige 1600 gange i sekundet for lige netop at sænke interferensen. Hvis du springer til en ny kanal hele tiden, er der nemlig en ret god sandsynlighed for, at du rammer en ubrugt i ny og næ.
Du kan derfor være sikker på, at Bluetooth-teknologien i et trådløst miljø tætpakket med andre teknologier ikke nødvendigvis går helt galt, men det går også sjældent helt godt. Dit headset kan både forstyrre din WiFi, og din WiFi kan forstyrre headsettet. Det går ud over lyden, så du oplever flere udfald og hak i samtalen.
Og kan du huske det med, at Klasse 1 Bluetooth oftest kun holder max 20 meter og ikke 100 som lovet? Nu har du svaret: Interferensen svækker signalstyrken for al trådløs kommunikation, så du får også kortere rækkevidde på både Bluetooth og WiFi.
Tykke vægge med trukne strømkabler plejer heller ikke at være søde ved Bluetooth, så det spiller igen ind her, og sidst, men ikke mindst, blokerer du selv ret meget for signalet ved at stå i vejen. Bluetooth virker bedst med en uafbrudt linje af luft mellem afsender og modtager.
Og nu hvor du har tjekket WiFi på din mobil, så kan du jo så også nemt regne ud, at det er den samme mobil, du bruger til Bluetooth, når du taler i telefon med et headset. Så to gode råd: Husk at købe både en mobil og et headset med ordentlig teknologi, og hav altid mobilen i samme lomme som modtageren i dit headset.
En løsning, man kalder Adaptive Frequency Hopping, er heldigvis kommet os til undsætning. Den fungerer egentlig ganske simpel: Bluetooth headsets undgår helt enkelt de kanaler, der i forvejen bliver benyttet af f.eks. WiFi. Gode producenter har alle taget den teknologi til sig, så brands såsom Jabra, Plantronics, Sennheiser, Bose, osv. har det. Billige kopivarer har det sandsynligvis ikke.
Men hvad sker der så, når du har flere headset på et lille område?
Med Adaptive Frequency Hopping er der en del færre frekvenser at springe imellem. Det øger risikoen for interferens, når I sidder flere brugere på kontoret og taler via Bluetooth.
Hvis vi bruger den støjende restaurant som eksempel en gang mere, så forestil dig, at du tager på bar bagefter. Der er færre folk, men de larmer næsten lige så meget, og de er alle klemt sammen i et temmelig småt lokale. Så situationen er ikke nødvendigvis bedre, og nu lugter der af armsved.
Der er noget mindre plads at lege på for dine Bluetooth headset, når du har et par trådløse netværk på klos hold. Kilde: Plantronics
Simulationer foretaget af Plantronics viser med al tydelighed, at det kan blive et problem, hvis I er flere brugere ad gangen. Især hvis der er to eller flere WiFi-netværk, hvilket er ofte tilfældet. I har måske et medarbejdernetværk og et gæstenet, eller kaffebaren overfor blæser gratis WiFi ud til alle i en radius af en kilometer.
Hvis I er f.eks. 25 brugere, og I har to WiFi-netværk inden for rækkevidde, skal I gerne sidde over fire meter fra hinanden, hvis I vil undgå interferens. Og husk nu, at de WiFi-netværk ikke nødvendigvis behøver være jeres egne. Trådløst internet er ret populært!
DECT - interferens
DECT er overlegen i forhold til Bluetooth, når det handler om at undgå interferens. Hvorfor, det er sådan, er egentlig ganske enkelt: DECT har simpelthen sit helt eget frekvensbånd, som ikke bliver benyttet af nogen anden teknologi.
Derudover har DECT-båndet hele 120 kanaler at vælge imellem, når du tager det i brug. Det er væsentlig flere kanaler, end de fleste store tv-pakker har. Headsettet zapper rundt mellem de forskellige kanaler, indtil det finder en ledig. Derefter melder det kanalen for optaget og bliver der, indtil samtalen er slut.
Det betyder helt praktisk, at der skal være mere end 120 headset ad gangen på et begrænset område, før to begynder at kæmpe om den samme kanal. Og her taler vi om headset i brug. Der skal altså være 120 mennesker, som snakker i telefon samtidig. Og til det har vi et helt andet råd: Du skal ikke bruge et headset. Du skal flygte!
Billedlig fremstilling af hvordan det må lyde, når 120 mennesker taler i telefon på samme tid.
Det er i første omgang rækkevidden på DECT headsettet, der kommer til at lide ved interferens. Man kan kun støde på en anden, som bruger samme frekvens, hvis man bevæger sig væk fra sit område. Men det er normalt ingen hovedpine. Hvis to headset kommer i klammeri med hinanden, skifter det ene bare til en anden kanal, som er ledig.
Så det er kun, hvis der ikke er nogen tilgængelige kanaler, at man vil opleve problemer. Det sker som sagt kun, hvis I er over 120 mennesker, som samtidig taler aktivt i telefon inden for et ganske begrænset område. Det må være et støjhelvede!
Til gengæld forstyrrer 120 mennesker samtidig på DECT ikke jeres WiFi. Det er trods alt noget…
Det er ikke noget, man normalt tænker over, men når du sender informationer ud i luften, kan enhver i princippet bare tænde for modtageren og opsnappe alt.
Det går selvfølgelig ikke, at der kan sidde en person med hat og blå briller i en varevogn ude på gaden og følge med i alt, hvad du siger og gør, også selvom du ikke har noget at skjule(!)
Men du kan ånde lettet op.
Der er indbygget ganske effektive sikkerhedsmekanismer i trådløs kommunikation, som sikrer dig imod naboen, for han skal ikke snage i, hvor mange kasser håndsæbe du har bestilt på firmakontoen.
For både Bluetooth og DECT er sikkerheden heldigvis mere end rigeligt høj til at gemme på alle forretningshemmelighederne.
Bluetooth - sikkerhed
Bluetooth er efterhånden blevet udsat for en del sikkerhedstrusler, som eksempel kan nævnes BlueBorne, der har jaget en frygt i livet hos især mange Android-brugere. At have Bluetooth tændt på mobilen kan være en risiko, især hvis du ikke opdaterer din software.
Vi sætter her kun fokus på sikkerheden i kommunikationen mellem headset og mobil eller computer, og den er der til gengæld ikke den mindste lillefinger at sætte på!
Som skrevet tidligere skifter Bluetooth kanal hele tiden, faktisk 1600 gange i sekundet! En af fordelene ved at skifte kanal så ofte er, at det bliver utroligt svært ved at tune sig ind på en samtale. Du skal gætte den rigtige frekvens, og det skal gå stærkt!
Bluetooth skifter kanal 1600 gange i sekundet.
Du skal selv manuelt parre to Bluetooth enheder med hinanden første gang og give din personlige tilladelse til, at de må lære hinanden at kende. Når de har fået den forbindelse, sender de næste gang hver især en masse hemmelige håndtryk af sted mod hinanden for at sikre sig, at de har set hinanden før.
Kommunikationen imellem dem bliver dernæst gjort nærmest uhørlig for alle andre med en 128-bit kryptering, som praktisk talt er ubrydelig. 128 bits betyder, at koden er 128 tegn lang skrevet binært med 0 og 1. Det er sådan ca. 340.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kombinationsmuligheder. Eller 340 sekstillioner. Vores gæt er, at du aldrig har hørt om sekstillioner før. Held og lykke med at bryde den…
DECT - sikkerhed
Modsat Bluetooth skifter DECT ikke frekvens. Den bliver på samme kanal.
Men det behøver ikke at betyde, at den er usikker. Det er langt fra tilfældet. DECT bruger 64-bit kryptering, og selvom det ikke er ligeså højt som 128 bit, skal du stadig tygge dig igennem 18.500.000.000.000.000.000 muligheder. Eller 18,5 trillioner.
Lad os sige, nogen prøver at bryde krypteringen med en kombinationsmulighed i sekundet. Så vil vedkommende nå dem alle igennem på små 600 milliarder år. Selve universet er 13,8 milliarder år gammelt. Du er på den sikre side.
Mennesker har for længst fundet ud af at dyrke kartofler på Mars, inden det lykkes nogen at lure detaljerne i dine opkald.
Sidst, men absolut ikke mindst, er det også værd at overveje, hvad du vil koble headsettet op til, og hvordan du vil bruge det.
Sidder du låst fast til computerskærmen hver dag, eller sidder du låst fast på motorvejen i konstant bilkø? Skal du holde styr på to mobiler og en PC samtidig, eller sidder du trygt med en enkelt fastnettelefon?
Bluetooth - forbindelse
Hvad angår fleksibilitet i forbindelse er Bluetooth helt klart DECT overlegen. Selve headsettet kan koble op til enhver kommunikationsenhed, der også har indbygget Bluetooth, og hvis din computer ikke har nogen chip til det formål, kan du få specielle Bluetooth headset til PC, som leveres med en lille adapter, du sætter i USB-porten.
Et headset med Bluetooth kan huske hele otte enheder på én gang. Du behøver aldrig det store besvær for at skifte mellem computer, mobil, tablet, eller hvad du nu end bruger. Du kan som oftest endda være koblet aktivt til to enheder samtidig, så du kan lytte til musik på computeren og så nemt skifte over til mobilen, når den ringer.
Den form for fleksibilitet giver Bluetooth en enorm fordel, særligt hvis du arbejder forskellige steder og har brug for at kunne tage opkaldet med dig ud af døren.
DECT - forbindelse
Det kan godt være, at DECT har en god rækkevidde, men det taber til gengæld noget på fleksibiliteten. Et headset kan kun være koblet til én ting. Og kun én ting. Det er oftest en base, der står på skrivebordet.
Basen kan til gengæld kobles sammen med din computer, fastnettelefon og mobil på samme tid. Så du har alætså muligheden for at bruge det som et trådløst headset til PC og mobil på samme tid. Så længe du bliver på samme sted.
For du kan ikke tage dit headset væk fra basen. Det er derfor ikke muligt for dig at tage et opkald i lufthavnen eller derhjemme, medmindre du gider slæbe basen med i tasken hver dag. Det fraråder vi dig at gøre, ikke mindst hvis du vil undgå offentlig spot og spe.
Så, ja, hvis du skal have telefonsamtalen ud af huset, så har DECT sine tydelige begrænsninger.
Konklusion
Bluetooth og DECT har hver især deres fordele og ulemper. Denne ikke-konklusion hjælper dig nok ikke det store, så lad os lige give det lidt længere, men dog stadig korte, overblik.
Bluetooth
Teknologien Bluetooth blev oprindeligt udviklet af svenskere i 1989 til at sende mange typer data trådløst over kort afstand.
Rækkevidden på et trådløst Bluetooth headset er ofte begrænset, særligt hvis du vil anvende den til mobiltelefoner. Det skyldes, at de fleste smartphones i sig selv ikke støtter en meget større rækkevidde end 5-10 meter.
Hvad angår rækkevidde, så er den største udfordring for Bluetooth, at den taler i munden på mange andre teknologier. Den bruger det samme 2.4 GHz bånd som mange andre kommunikationskanaler bruger, f.eks. almindelig WiFi.
Det giver interferens, og selvom teknologien har indlejret noget beskyttelse mod dette, vil du stadig opleve mindre rækkevidde og dårligere lyd, når der er elektricitet i luften. Der skal bare to WiFi-signaler til for at slå Bluetooth halvt fordærvet.
Du kan dog være ganske tryg ved, at der ikke sidder nogen og opsnapper dine kundesamtaler eller interne strategiudvekslinger over telefonen. Bluetooth er krypteret med 128-bit, hvilket lægmandssprog betyder totalt og komplet ubrydeligt.
Der, hvor Bluetooth har den allerstørste fordel, er fleksibiliteten. Du kan koble et headset på op til 8 enheder, og oftest kan du også slå det til to enheder på samme tid. Det giver dig f.eks. mulighed for at have musik på din PC kørende, samtidig med du er koblet på mobiltelefonen, hvis den skulle ringe.
Desuden er det nemt at tage headsettet med sig, når man bevæger sig rundt i verden. Derfor er et Bluetooth headset den eneste rigtige løsning, hvis du er meget på farten, har skiftende arbejdspladser rundt omkring, eller bare gerne vil være smidig i geografisk forstand. Hvis du vil vide mere, har vi skrevet en guide til Bluetooth headset.
Bluetooth headset eksempler
Plantronics Voyager 5200 - Et fantastisk headset til særligt folk som taler meget i telefon, når de er på farten.
Sennheiser MB Pro 1 UC - Et stabilt headset med en suveræn mikrofon, som du både kan slutte til din PC og til din mobil. Fungerer godt til kontorbrug.
Jabra Evolve 75 UC - Det her headset kan lidt mere. Der er både aktiv støjreduktion i høretelefonerne, og de har en solid HiFi-lyd til musik eller radio.
DECT
Digital Enhanced Cordless Telecommunications (DECT) er modsat Bluetooth lavet specifikt til trådløs kommunikation. Det giver en del fordele, som ville være dumt ikke at overveje.
DECT har den klart bedste rækkevidde af alle trådløse headset. Du kan uden problemer bevæge dig rundt med en radius på op mod 100 meter væk fra din base, og det er kun andre DECT headset, som kan ødelægge den glæde for dig.
Det skyldes især, at teknologien bevæger sig på sit eget unikke trådløse bånd. Der opstår ikke nogen interferens med andre luftbårne teknologier.
DECT har 120 kanaler at boltre sig på, og hvert enkelt headset reserverer én ledig kanal, når du starter opkaldet. Der bliver det så, indtil du støder på et andet headset, som har taget den samme kanal. Hvis det sker, springer det bare over på en ledig kanal. Så simpelt er det!
Derfor kan du være helt tryg ved at have op til hele 120 trådløse headset, uden du oplever nogen problemer. Og vi snakker ikke 120 headset i alt. Vi snakker 120 headset i brug. Altså 120 mennesker, der snakker i telefon samtidig. Det er mange!
Sikkerheden mod at blive aflyttet af uvedkommende er ikke helt samme standard som ved Bluetooth, men den er stadig med afstand sikker nok. 64-bit kryptering sikrer dig nemt mod, at der er nogen inden for de næste par millioner år, som kommer til at knække indholdet af din eftermiddagssnak med økonomichefen.
Ulempen ved DECT er til gengæld, at du mister noget fleksibilitet. Et DECT headset er uløseligt bundet sammen med en enkelt anden enhed gennem usynlige bånd. Oftest er det en base, som står på dit skrivebord. Herfra kan du til gengæld godt koble dig på både PC, mobil og fastnettelefon på samme tid.
Men du kan ikke tage headsettet med ud af døren, når du forlader kontoret. Derfor fungerer det bedst, hvis du møder på kontoret om morgenen, bruger dit headset, og lægger det når du går hjem om eftermiddagen.
Til gengæld får du en kæmpe mobilitet og frihed inden for kontorets fire vægge, som dem med Bluetooth headset kun kan misunde. For de kan ikke nå ud til kaffemaskinen, når de har en kunde i røret. Det kan du!
DECT headset eksempler
Du kan også finde dit headset ved at følge vores headset guide. God læselyst!
About the Author
