Olympus RecMic serien

Diktering på hospitalet skal foregå glidende for hele personalet. Fra den dikterende læge, over den transskriberende sekretær til IT-afdelingen, der skal holde alle systemer opdaterede.

Derfor er USB-mikrofoner også en enormt vigtig del af et hospital. Hvis du ikke kan indtale patientdata direkte ind i dit EPJ-system, vil det være svært at opretholde en effektiv daglig arbejdsgang for den enkelte patient på tværs af kolleger og afdelinger.

Olympus RecMic serien er skabt specifikt til diktering og talegenkendelse i sundhedsvæsnet og er en af de mest populære diktafoner på hospitaler og klinikker. Med en helt ny serie kaldet RecMic II får du nu en endnu højere standard for lydkvalitet og hygiejne, som gør diktafonen endnu bedre til de almindelige krav inden for sygehusvæsnet.

Olympus RecMic DM 2200 vs RM 4110S

Den nye RecMic er bygget med et enormt fokus på at være immun mod sygdomme. Alle overflader er bygget med Polygiene®, der indeholder små koncentrationer af sølvklorid, som hæmmer bakterievækst. Derudover kan du nemt spritte hele diktafonen af med almindelig etanol eller isopropanol.

Et andet fokusområde er, at lyden skal være perfekt til talegenkendelse. Derfor har Olympus lagt hele to mikrofoner ind i RecMic II, som gennem avancerede algoritmer fanger din stemme, mens de sorterer baggrundsstøj fra. Kliklyde fra knapper og støj fra håndtering af diktafonen er elimineret, så du kan anvende den frit uden at skulle bekymre dig om, hvordan diktatet kommer til at lyde.

Som en ekstra bonus til produktiviteten kan du også nu diktere uden hænder. RecMic II leveres med en docking station, og diktafonen sætter automatisk sig selv i håndfri tilstand, når du sætter den deri. Derfor kan du rette dit fokus på dine opgaver, mens du dikterer uden at skulle holde USB-mikrofonen i hånden.

Den nye RecMic II serie kommer i fire modeller. Vi giver dig overblikket over, hvad de hver især kan, så du ved, hvilken model der giver mest mening for jer. Og for at gøre det nemt for dig, skal du kun tage stilling til tre ting: Vil du have trykknapper eller skydeknap? Vil du have indbygget mus? Ønsker du intern hukommelse?

Vi guider dig igennem:

Olympus RM 4010P RecMic II

RM 4010P: til dig der tyr til trykknapper

· Trykknap · Trackball mus

Olympus RM 4010P er standardmodellen til dig, der mest bryder dig om at diktere med trykknapper. Du kan nemt styre optagelserne med separate kommandoer til at optage, pause og afspille diktaterne.

Trackball musen gør også, at du hurtigt og nemt kan styre din PC med din RecMic i hånden. Du behøver derfor ikke skifte mellem USB-mikrofon og mus, når du henholdsvis skal diktere og kontrollere dit software på computeren.

Læs mere om Olympus RM 4010P her

Olympus RM 4015P RecMic II

RM 4015P: tag diktaterne med overalt

· Trykknapper · Trackball mus · 8 GB intern hukommelse

Olympus RM 4015P har ligesom RM 4010 betjening med trykknapper og en trackball mus, men har derudover også indbygget 8 GB lagring internt.

Det betyder, at du nemt kan tage diktafonen med dig mellem flere computere og bevare diktaterne på enheden. Det er ret brugbart, når du arbejder fleksibelt og på mange PC’er i løbet af dagen. Enhver kan have sin egen diktafon, som man kan anvende og lagre diktater på for derefter at overføre dem samlet på en gang, når der er tid.

Læs mere om Olympus RM 4105P her

Olympus RM 4100S RecMic II

RM 4100S: ren diktering med skydeknap

· Skydeknap

Olympus RM 4100S er den barberede og strømlinede model til dig, som foretrækker at diktere med skydeknap i stedet for trykknapper. Mange mener, at skydeknapper er en bedre måde at diktere på, da det både skulle være hurtigere og nemmere at kontrollere, men vi vil dog påstå, at det er en smagssag.

Der er dog ingen tvivl om, at skydeknappen efter nogen tids indlæring vil gøre dig i stand til at indtale både effektivt og uden fejl.

Modellen er uden trackball mus, men til gengæld med en ekstra funktionsknap i stedet. Det giver dig hele fem valgmuligheder for at udvide dine automatiske kommandoer med din RecMic.

Læs mere om Olympus RM 4100S her

Olympus RM 4110S RecMic II

RM 4110S: fuld kontrol over din PC

· Skydeknap · Trackball mus

Hvis du foretrækker skydeknap og gerne vil undgå at skifte mellem diktafon og mus, skal du tage et nærmere kig på RecMic 4110S.

Skydeknappen giver en nem og glidende diktering, der (hvis du aldrig har prøvet det før; efter en meget kort tilvænningsperiode) gør dig både hurtigere og reducerer håndteringsfejl.

RM 4110 har også en indbygget trackball, du bruger som mus på computeren. Det gør det meget nemmere at diktere direkte på din PC og dernæst redigere diktatet og sende det videre, uden du både skal have diktafon og computermus mellem hænderne.

Læs mere om Olympus RM 4110S her


Nu hvor du kender de enkelte modeller, ønsker vi dig selvfølgelig alt held og lykke med den fremtidige diktering på din arbejdsplads.

Vil du vide mere om Olympus diktering? Læs mere her

Eller se alle vores diktafoner her