Headset

 

Zinuss fører kun de bedste Jabra, Plantronics og Sennheiser headset. Vi vil gerne vise dig et skræddersyet udvalg til lige præcis dit behov.

Derfor beder vi dig om et svare på et simpelt spørgsmål: Hvilken enhed bruger du mest til at tale med, og vil du kunne koble dit headset til flere enheder? Klik på det, du mener passer præcis til din daglige kommunikation!

 


 Headset til den mobile medarbejder

Er du mere på farten end på kontoret? Så vil du blive gladest for et mobil headset.

Skal du også koble på PC eller fastnettelefon, når du er på kontoret? Intet problem! Klik på billedet med tilkobling til de rette enheder.

 

Mobil headset Mobil headset med PC tilslutning Mobil headset med fastnettelefon tilslutning Mobil headset med PC og fastnettelefon tilslutning

 


Kontorheadset til PC

Taler du mest i telefon, når du er på kontoret? Og bruger du PC eller Mac til din telefoni? Så er et kontor headset til computer det helt rigtige for dig.

Du kan finde både USB headset med ledning eller trådløse headset til din PC. Du kan endda finde modeller, som også kan tilkobles både mobil og fastnettelefon. Klik på det, der passer dig bedst her.

PC headset PC headset med mobil tilslutning PC headset med fastnettelefon tilslutning PC headset med mobil og fastnettelefon tilslutning

 


Kontorheadset til fastnettelefon

Bruger du fastnettelefon eller IP telefon? Så har vi det rette udvalg af professionelle telefon headset til dig.

Vil du også kunne koble op til PC eller mobil? Så klik på den kombination, der giver dig mulighed for lige præcis det.


Fastnettelefon headset Fastnettelefon headset med PC tilslutning Fastnettelefon headset med mobil tilslutning Fastnettelefon headset med PC og mobil tilslutning

 


 

 

 

 


Hvorfor et headset?

Et headset er meget mere end bare høretelefoner med mikrofon. Der ligger mange års forskning og udvikling bag, så både materialer og indbygget software er specifikt målrettet til at levere dig den bedste effektivitet, lyd og komfort.

Du har derfor muligheden for at tale med andre over telefon eller chat med en fuldstændigt skræddersyet enhed. Du kan få headset med mikrofon indbygget i siden, men de fleste gange sidder den på en mikrofonarm, en såkaldt boom mikrofon, der sidder tæt på din mund.

Der er især tre fordele ved at bruge headsets:

1) Du har begge dine hænder fri til at arbejde videre, mens du taler i telefon. Det betyder en del, at du ikke skal vælge imellem at lægge røret eller lægge arbejdet, når nogen ringer. I sidste ende giver du kunderne en bedre kundeservice, og du bliver ikke afbrudt i dine nuværende opgaver. Det giver noget på bundlinjen. Du kan læse meget mere om, hvordan headset gør dig mere effektiv her.

2) Lydkvaliteten bliver meget bedre, end hvis du bruger den indbyggede mikrofon i din telefon. Du har nemlig altid mikrofonen siddende perfekt, hvilket ikke altid lader sig gøre, når du taler i telefon uden headset.

3) Du oplever også meget bedre komfort og ergonomi, end hvis du skal holde mobilen eller telefonrøret manuelt, mens du taler og arbejder. Det betyder, at du undgår ryg-, skulder- og nakkesmerter forårsaget af dårlige arbejdsstillinger, særligt hvis du taler meget i telefon i løbet af din arbejdsdag.

 

Hvad er specielt ved professionelle headset?

Professionelle headset giver dig en meget bedre samtalekvalitet og holdbarhed end billigere modeller. Mikrofonen er af en meget høj kvalitet, som er blevet udviklet og testet specifikt til at gøre din samtale så ren og tydelig som overhovedet muligt.

Det betyder, at mikrofonen er specialdesignet til at opfange mange flere detaljer i din stemme, mens den sorterer stort set al støj fra. Du kan altså sidde i et larmende lokale fyldt med mennesker og computerstøj og lyde som om, du sidder i komplet stilhed.

Din hørelse er også yderligere beskyttet mod høje lyde, da alle professionelle enheder har et indbygget filter, som fjerner skadelig støj på linjen. Det betyder, at du slipper for at risikere høreskader, også hvis du snakker med højtråbende kunder eller klienter i flere timer hver dag.

Visse modeller er også specielt konstrueret til at blive brugt udenfor – det gælder især højkvalitets produkter til mobiltelefonen. De har ekstra støjreduktion indbygget, som filtrerer bl.a. vind- og motorstøj fra, så du kan gå rundt overalt og tale i telefon, uden omverdenen kommer i vejen.

 

Skal jeg vælge mono eller stereo?

Du kan både få mono headset med en enkelt højttaler på et øre eller et stereo headset med to højttalere til begge ører.

Sidder du i et småt lokale uden større støjgener, kan det være en god ting at nøjes med et enkelt øre, da du dermed bevarer kontakten med omverdenen, når du har headsettet på. Derfor slipper du for at skulle tage det af og på hele tiden, når nogen ringer.

Sidder du derimod i et større kontor med mere larm omkring dig, kan det godt være et problem at bevare fokus på din samtale, hvis du ikke har begge ører dækket til. For dig vil højttalere på begge ører være det optimale, da du slipper for at miste tråden under samtalen.

Visse stereo modeller har også HiFi lydkvalitet i ørerne, så du samtidig kan bruge dem som musik headset. Derfor har du både en professionel samtalelyd og en naturlig og rig musiklyd i samme enhed, så du er godt rustet til hele arbejdsdagen.

 

Skal jeg vælge ledning eller trådløs?

Har du lyst til eller behov for at bevæge dig væk fra dit bord, mens du taler i telefon? Så vil vi foreslå dig at gå helt trådløst. Har du et stramt budget, men har behov for den bedste samtalelyd, du kan få for penge? Så anbefaler vi et ledningsheadset.

Trådløse headsets koster generelt en smule mere, da de behøver ekstra indbygget teknologi for at virke optimalt. Til gengæld kan du med visse modeller bevæge dig over 100 m væk fra dit bord uden at miste forbindelsen. Der findes generelt to slags trådløs teknologi: Bluetooth og DECT. Vi anbefaler dig at læse vores guide om trådløse headset, hvis du vil vide mere om, hvad du får ud af at smide ledningen.

Ledningsheadset er til gengæld det stabile valg, hvor du ikke behøver at tænke på, om du er koblet til, eller om der er strøm nok på batteriet. De koster generelt en smule mindre, og de er nemme at slutte til.

 

HEADSET TIL FORSKELLIGE BEHOV

Headset til musikLøbe headsetGaming headset